Nooshi Dadgostar
Mehrnoosh "Nooshi" Dadgostar (født 20. juni 1985 i Ängelholm, Skåne) er en svensk politiker som har været formand for Venstrepartiet siden 2020.[1] Dadgostar har været medlem af den svenske riksdag siden 2014. Politiske karriereDadgostar begyndte sin karriere i ungdomspolitik, og var i en periode næstformand for Ung Vänster, Venstrepartiers ungdomsparti. Hun var også medlem af kommunalbestyrelsen i Botkyrka kommune i en periode.[2] Hun blev valgt til medlem af den svenske riksdag ved riksdagsvalget i 2014 i Stockholms kommunes valgkreds. Dadgostar blev udnævnt til Venstrepartiets stedfortrædende partileder i 2018, og var nummer to på partiets liste i Stockholm til valget i 2018, kun bagved partileder Jonas Sjöstedt. Den 3. februar 2020 meddelte Dadgostar, at hun ville være kandidat for partileder af Venstrepartiet efter Jonas Sjöstedts fratræden.[3] I slutningen af september 2020 blev hun officielt nomineret som partiets nye politiske leder og den 31. oktober blev Dadgostar valgt til partileder af Venstrepartiet. BaggrundNooshi blev født i 1985 i Skåne. Hendes forældre kom til Sverige fra Iran som flygtninge for at undslippe undertrykkelse som fulgte af den iranske revolution i 1979.[4] Kilder og henvisninger
|