Skrøbelev

Skrøbelev
Skrøbelev
Skrøbelev Skole	Skrøbelevcentret
	Skrøbelev Station fra vejsiden
Overblik
Land	Danmark
Region	Region Syddanmark
Kommune	Langeland Kommune
Sogn	Skrøbelev Sogn
Postnr.	5900 Rudkøbing
Demografi
Kommunen	12.260 indbyggere (2024)
- Areal	291,21 km²
Andet
Tidszone	UTC +1
Hjemmeside	www.langelandkommune.dk
Oversigtskort
	Skrøbelev Skrøbelevs beliggenhed 54°55′36″N 10°45′14″Ø / 54.92667°N 10.75389°Ø

Skrøbelev er de to landsbyer Gammel Skrøbelev og Ny Skrøbelev midt på Langeland, beliggende 6 km vest for Spodsbjerg, 24 km nord for Bagenkop og 3 km øst for kommunesædet Rudkøbing. Landsbyerne hører til Langeland Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Skrøbelev hører til Skrøbelev Sogn. Skrøbelev Kirke ligger i Ny Skrøbelev, hvilket kan skyldes udflytning til en kirke, der oprindeligt lå isoleret. 4 km vest for Skrøbelev ligger herregården Fårevejle. 2 km sydøst for Skrøbelev ligger proprietærgården Søvertorp.

Faciliteter

Skrøbelev Skole ophørte som folkeskole i august 2010 og er nu en heldagsskole for elever med socio-emotionelle vanskeligheder, specifikke indlæringsproblemer og/eller kombineret med kontakt- og tilknytningsvanskeligheder.^[2]

Skrøbelevcentret (Hjørnet) rummer 14 ældreboliger og mødefaciliteter.^[3]

Proprietærgården Skrøbelevgård, der drives som hotel og kursuscenter under navnet Skrøbelev Gods, ligger i Ny Skrøbelev.

Historie

Opdelingen i de to landsbyer, der ligger ca. 1 km fra hinanden, nævnes første gang i 1572.

Landsbyen Skrøbelev bestod i 1682 af 5 gårde og 2 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 153,5 tønder land skyldsat til 36,69 tønder hartkorn. Gammel-Skrøbelev bestod af 5 gårde og 1 hus uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 104,8 tønder land skyldsat til 27,14 tønder hartkorn.^[4] Dyrkningsformen var trevangsbrug.^[5]

I 1899 beskrives Skrøbelev således: "Ny-Skrøbelev (i Vald. Jrdb. Skreuælef) med Kirke, Præstegd. og Skole; Gammel-Skrøbelev, ved Spodsbjærgvejen, med Fattiggaard (opf. 1869, Plads for 24 Lemmer) og Fællesmejeri;"^[6] Målebordsbladet fra 1900-tallet har stavemåden Skrøvelev og viser desuden et forsamlingshus i Ny Skrøvelev.

Jernbanen

Gammel Skrøbelev var knudepunkt på Langelandsbanen (1911-62). Her grenede sidebanen til Spodsbjerg fra hovedstrækningen Rudkøbing-Bagenkop. Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. Den ligger på Stationsvej 4 og er velbevaret – selv billetlugen findes endnu.

Noter

^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
^ "Styrelsesvedtægt for Langeland Kommunes Skolevæsen, s. 4" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 14. oktober 2017. Hentet 14. oktober 2017.
^ "Skrøbelevcentret". Arkiveret fra originalen 3. april 2019. Hentet 25. april 2021.
^ Pedersen, s. 98
^ Frandsen, bilagskort, s. 188f
^ Skrøbelev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 759

Litteratur

Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne kilder/henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Skrøbelev
Velkommen til Langeland på midten Arkiveret 17. oktober 2017 hos Wayback Machine
"Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". Geodatastyrelsen.

[BEF44-1] Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn

[2] "Styrelsesvedtægt for Langeland Kommunes Skolevæsen, s. 4" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 14. oktober 2017. Hentet 14. oktober 2017.

[3] "Skrøbelevcentret". Arkiveret fra originalen 3. april 2019. Hentet 25. april 2021.

[4] Pedersen, s. 98

[5] Frandsen, bilagskort, s. 188f

[6] Skrøbelev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 759

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]