Skuldelev 3
Skuldelev 3 er et vikingeskib og handelsfartøj, der blev fundet i Roskilde Fjord sammen med de andre Skuldelevskibe.
Skuldelev 3 er et lille og solidt handelsskib, bygget til fragt af varer i de indre danske farvande og i Østersøen. Det er dateret til omkring 1040. Det har været ca. 14 m langt, 3,3 m bredt og haft en dybdegang på 0,9 m. Lasteevnen har været omkring 4,5 tons. Det har haft 5 årer, og en besætning på 5-8 mand, hvormed det kunne sejle op til 8-10 knob.[1]
Det er det bedst bevarede af de i alt fem vikingeskibe, der blev fundet i Skuldelevspæringen, idet omkring 75 % er bevaret.[1]
Konstruktion
Skibet er det bedst bevarede af de fem vikingeskibe, fundet i Roskilde Fjord, og er bygget af dansk egetræ. Det har haft dæk af løse planker for og agter, og midtskibs et åbent lastrum med plads til omkring 4 tons last. Skibet kunne bringe ejeren og hans følge til markeder eller møde på tinget.
Vinden var den vigtigste drivkraft, men under manøvrer og over korte stræk i vindstille kunne årerne bruges.[2]
Fakta om Skuldelev 3:
| Datering: | Ca. 1040 |
| Byggested: | Danmark |
| Bevaret: | Ca. 75 % |
| Materialer: | Egetræ |
| Længde: | 14 meter |
| Bredde: | 3,3 meter |
| Dybgang: | 0.9 meter |
| Deplacement: | 9,6 tons |
| Lasteevne | 4,6 tons |
| Åretal: | 5 årehuller |
| Besætning: | 5-8 mand |
| Sejlareal: | 45 m2 |
| Gennemsnitsfart: | Ca. 4-5 knob |
| Topfart: | Ca. 8-10 knob |
Rekonstruktioner

Siden fundet af Skuldelev 3 blev gjort i 1962 er der fremstillet adskillige rekonstruktioner af skibet. Disse tæller:
- Roar Ege (1985, Vikingeskibsmuseet i Roskilde)
- Sif Ege (1990, Frederikssund)
- Sigyn (2002, Slesvig)
- Estrid Byrding (2022, Vikingeskibsmuseet i Roskilde)
- Roar Ege
Vikingeskibsmuseets rekonstruktion, Roar Ege, kan ses i Museumshavnen. Roar Ege har gennemgået flere større reparationer – senest i 2014, hvor stringeren, mange jernnagler og en del bordtræ blev udskiftet. Det var håbet, at denne reparation kunne holde Roar Ege i gang i flere år, men i foråret 2016, var skrogets tilstand så svækket, at det var tydeligt at Roar Eges tid som sejlende skib var forbi. Siden rekonstruktionen af Skuldelev skibene begyndte for mere end 30 år siden, har det været et fast princip for museet, at Skuldelev skibene kan forstås bedst, når der er en fuldskala, sejlende rekonstruktion af hvert skib. Til det formål begyndte byggeriet af den anden rekonstruktion af Skuldelev 3 i 2017.[2]
Referencer
- ^ a b Skuldelev 3 - Kystfareren. Hentet 30/6-2017
- ^ a b "De fem vikingeskibe". Vikingeskibsmuseet. Arkiveret fra originalen 27. januar 2016. Hentet 22. februar 2021.
Eksterne henvisninger
- Billeder af Roar Ege Arkiveret 22. september 2016 hos Wayback Machine
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









