Stadsingeniør
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |
Stadsingeniør er en historisk betegnelse for lederen af en større kommunes tekniske forvaltning og således den embedsmand, der har det overordnede ansvar for kommunens ingeniørarbejde.
I mindre kommuner var den tilsvarende betegnelse kommuneingeniør.
Købstadskommuner
I takt med at de større købstadskommuner i sidste halvdel af 1800-tallet ansatte stadigt flere embedsmænd, som kunne aflaste borgmesteren, holdt ingeniørerne også deres indtog i forvaltningerne, blandt andet som stadsingeniører, men også som bygningsinspektører og havneingeniører.
Danmarks første stadsingeniør var Ole Rømer, der i 1705 blev udnævnt til embedet i Københavns Kommune.[1]
Stadsingeniørerne blev formelt udnævnt af kommunalbestyrelsen. I dag har lederen af en kommunal teknisk forvaltning i lighed med lederne af de øvrige forvaltninger titlen direktør.
Stadsingeniørens opgaver var at planlægge, udføre og vedligeholde alle stadens tekniske anlæg så som gade- og kloakanlæg, vandforsyning, belysning og havnevæsen, for så vidt disse administrationsgrene ikke har deres særlige ingeniører, desuden ansvar for de sanitære anlæg i alle offentlige bygninger samt at forestå tilsynet med private spildevandsinstallationer og lignende. Da byplanlægningen blev indført, blev opgaven i mange kommuner underlagt stadsingeniøren.
Mindre kommuner
I 1960'erne opstod der behov for teknisk bistand i de mindre kommuner. Sognekommunerne begyndte derfor at ansatte kommuneingeniører. Efter kommunalreformen i 1970 blev der ansat kommuneingeniører eller stadsingeniører i alle danske kommuner.
Sverige
I Sverige er det stadsingenjörerne, der leder stadsbyggnadskontorerne og stadsingenjörskontorerne.
England
I England kaldes en kommuneingeniør for borough engineer, mens den tilsvarende stilling i et grevskab kaldes for county engineer.
Eksterne henvisninger
- Stadsingeniør i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)
Noter
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









