Éric Deflandre
Éric Deflandre (født 2. august 1973 i Liège, Belgien) er en tidligere belgisk fodboldspiller (højre back). Hans klubkarriere blev primært tilbragt i hjemlandet, hvor han blandt andet havde succesfulde ophold hos Club Brugge og Standard Liège.[1] Med Brugge var han i 1998 med til at vinde det belgiske mesterskab. Han tilbragte også fire sæsoner hos Olympique Lyon i den franske Ligue 1, hvor han var med til at vinde hele tre mesterskaber. Deflandre spillede desuden 57 kampe for det belgiske landshold.[2] Han var med på det belgiske hold ved både VM i 1998 og VM i 2002. Ved 1998-slutrunden spillede han i alle belgiernes tre gruppekampe, mens han i 2002 kun var på banen i en enkelt.[3] Han deltog også ved EM i 2000 på hjemmebane. Referencer
|