VM i ishockey 2013 var det 77. verdensmesterskab i ishockey arrangeret af IIHF. Mesterskabet havde deltagelse af 48 landshold, hvilket tangerede deltagerrekorden fra 2008 og 2010. VM havde for første gang deltagelse af Georgien.
Det egentlige VM (såkaldt A-VM eller Top Division) med deltagelse af de 16 bedste hold blev afviklet i Sverige og Finland. Mesterskabet blev vundet af Sverige, som dermed vandt VM for 9. gang. Samtidig var det første gang i 27 år, at værtslandet vandt VM. Det skete senest i 1986, hvor Sovjetunionen triumferede på hjemmebane i Moskva. Svenskerne sikrede sig VM-titlen ved at besejre Schweiz i finalen med 5-1. Schweizerne havde været turneringens store overraskelse og havde opnået ni sejre i træk (herunder også en 3-2-sejr over svenskerne i den indledende runde) inden finalenederlaget til Sverige, og med sølvmedaljerne tangrede holdet sit hidtil bedste VM-resultat, idet Schweiz én gang tidligere – i 1935 på hjemmebane i Davos – var blevet nr. 2 ved VM. Det var endvidere første gang siden 1953, at schweizerne kunne rejse hjem fra VM med medaljer om halsen. Bronzemedaljerne blev vundet af USA, der i bronzekampen besejrede Finland med 3-2 efter forlænget spilletid og straffeslagskonkurrence.
De øvrige 32 deltagende nationer spillede VM-turneringer på seks underliggende niveauer, hvor der blev spillet om op- og nedrykning mellem niveauerne.
VM
Det egentlig VM (også kaldet "A-VM" eller "Top Division") blev af afviklet i Sverige og Finland i perioden 3. – 19. maj2013. Det var andet år i træk at Sverige og Finland delte værtskabet, men i modsætning til året før var svenskerne denne gang hovedværtsland, hvilket betød, at de fire afsluttende kampe blev spillet i Stockholm. De øvrige kampe var som året før fordelt med én indledende gruppe og to kvartfinaler i hvert værtsland. Turneringen havde deltagelse af 16 hold: de 14 bedst placerede hold ved VM 2012 samt de to oprykkere fra VM i 1. division gruppe A i 2012, Slovenien og Østrig.
Mesterskabet blev vundet Sverige, som dermed vandt VM for 9. gang. Sverige havde senest vundet VM i 2006. Samtidig var det første gang i 27 år, at værtslandet vandt VM. Det skete nemlig senest i 1986, hvor Sovjetunionen triumferede på hjemmebane i Moskva. Svenskerne sikrede sig VM-titlen ved at besejre Schweiz i finalen med 5-1. Schweizerne havde været turneringens store overraskelse og havde opnået ni sejre i træk (herunder også en 3-2-sejr over svenskerne i den indledende runde) inden finalenederlaget til Sverige, og med sølvmedaljerne tangrede holdet sit hidtil bedste VM-resultat, idet Schweiz én gang tidligere – i 1935 på hjemmebane i Davos – var blevet nr. 2 ved VM. Det var endvidere første gang siden 1953, at schweizerne kunne rejse hjem fra VM med medaljer om halsen.
Turneringen blev imidlertid en skuffelse for de olympiske mestre fra Canada og Ruslandsforsvarende verdensmestre. Canada blev for fjerde år i træk slået ud i kvartfinalerne, hvilket aldrig tidligere var sket for spillets moderland, og Rusland spillede en turnering på det jævne og måtte undervejs bl.a. lide den tort at blive besejret af Frankrig for første gang nogensinde i VM-sammenhæng.
De to nedrykningspladser blev besat af Østrig og Slovenien, som dermed måtte ned i 1. division gruppe A igen efter kun en sæson i topdivisionen.
Værtslande
Den 21. september2007 tildelte IIHF's halvårskongres i Vancouver værtskabet for afviklingen af mesterskabet til Sverige. Det var tiende gang, at Sverige skulle arrangere VM, og værtsskabet deltes med Finland således at en gruppes kampe blev spillet i Globen i Stockholm mens den anden gruppe afvikledes i Hartwall-areena i Helsinki. Hver af de to gruppers kvartfinaler spilledes samme sted mens semifinalerne og finalerne blev spillet i Globen.
Land
Stemmer
Sverige
70
Hviderusland
15
Ungarn
8
Tjekkiet
3
Fem lande havde ansøgt om værtskabet. Ud over Sverige var det Hviderusland, Letland, Tjekkiet og Ungarn. Inden afstemningen om værtskabet trak Letland imidlertid sit kandidatur, så der kun var fire lande tilbage at stemme om. Sverige vandt afstemningen klart på en ansøgning, hvor kampene skulle deles mellem Stockholm og Malmö. Den 8. maj2009 offentliggjorde IIHF imidlertid, at Finland og Sverige var blevet enige om at dele værtskabet for VM-turneringerne i både 2012 og 2013.[1]Tampere var inde i billedet som spillested i Finland, men det endelige valg faldt på Helsinki.[2]
Holdene var blevet inddelt i to grupper med otte hold. Holdene blev fordelt mellem de to grupper efter deres verdensranglisteplacering (angivet i parentes) efter VM 2012. Efterfølgende byttede Rusland og Tjekkiet plads, for at optimere seedningerne for værtslandene.
Gruppe H
Rusland (1)
Finland (2)
Slovakiet (6)
USA (7)
Tyskland (10)
Letland (11)
Frankrig (14)
Østrig (15)
Gruppe S
Tjekkiet (3)
Sverige (4)
Canada (5)
Norge (8)
Schweiz (9)
Danmark (12)
Hviderusland (13)
Slovenien (18)
Kampene i gruppe S spilles i Stockholm, mens kampene i gruppe H afvikles i Helsinki.
Gruppe H
Alle tidsangivelser er lokal tid (EEST, dvs. UTC+3).
Kvartfinalerne, semifinalerne, bronzekampen og finalen bliver alle spillet i Stockholm, bortset fra de to kvartfinaler med hold fra gruppe H, som bliver spillet i Helsinki. Alle tidsangivelser er lokal tid, dvs. EEST (UTC+3) for Helsinki og CEST (UTC+2) for Stockholm.
1. division gruppe A var andet niveau i VM-hierarkiet. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. De to bedst placerede hold i turneringen, Kasakhstan og Italien, rykkede et niveau op, dvs. til det egentlige VM i 2014, mens holdet, der sluttede på sjettepladsen, Storbritannien, rykkede ned i 1. division gruppe B.
1. division gruppe B var tredje niveau i VM-hierarkiet. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. Vinderen af turneringen, Ukraine, rykkede et niveau op, dvs. til 1. division gruppe A i 2014, mens holdet, der sluttede på sjettepladsen, Estland, rykkede ned i 2. division gruppe A.
2. division gruppe A var fjerde niveau i VM-hierarkiet. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. Vinderen af turneringen, Kroatien, rykkede et niveau op, dvs. til 1. division gruppe B i 2014, mens holdet, der sluttede på sjettepladsen, Spanien, rykkede ned i 2. division gruppe B.
2. division gruppe B var femte niveau i VM-hierarkiet. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. Vinderen af turneringen, Israel, rykkede et niveau op, dvs. til 2. division gruppe A i 2014, mens holdet, der sluttede på sjettepladsen, Bulgarien, rykkede ned i 3. division.
3. division var sjette niveau i VM-hierarkiet. Turneringen havde deltagelse af seks hold, herunder to hold, der gik videre fra kvalifikationen til 3. division, der blev afviklet det foregående efterår. De seks hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. Vinderen af turneringen, Sydafrika, rykkede et niveau op, dvs. til 2. division gruppe B, i 2014, mens holdene, der slutter på femte- eller sjettepladsen, Grækenland og Forenede Arabiske Emirater, muligvis skal spille kvalifikation for at forblive i 3. division (afhængigt af antallet af tilmeldte hold i 2014).
Eftersom otte hold var tilmeldt 3. division, og der kun var plads til seks hold, spillede de fire lavest placerede hold ved seneste VM kvalifikation om to pladser i 3. division. De fire hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, og de to bedst placerede hold, Forenede Arabiske Emirater og Grækenland, kvalificerede sig til 3. division.