Dunville & Co
| Dunville & Co | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Grundlagt | 1808 |
| Hovedsæde | Belfast, Storbritannien |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Dunville & Co. var et te- og spiritushandelsfirma med base i Belfast, County Antrim. Virksomheden opnåede først succes som blender af Northern Irish whiskey, men begyndte senere selv at producere og markedsføre sin egen whisky efter at have opført sit eget destilleri. Firmaet blev grundlagt af John Dumvill, som sluttede sig til William Napier fra Napier & Co. Da John Dunvill købte William Napier ud, ændrede han stavningen fra Dunvill til Dunville, og i 1825 blev firmanavnet ændret til Dunville & Co. I 1837 begyndte Dunville at producere sin mest populære whisky, Dunville's VR.
The Royal Irish Distilleries

cirka 1893–1913
Efter at have opnået succes som whiskyblender opførte Dunville & Co. deres eget destilleri, The Royal Irish Distilleries, i udkanten af Belfast i 1869. Ved opførelsen bestod destilleriet af en fireetagers bygning i røde mursten og var blandt de mest moderne i Irland.[1] Med produktion fra fem pot stills og senere en Coffey still havde destilleriet på sit højdepunkt en kapacitet på over 2,5 millioner gallons om året, hvilket gjorde det til et af de største i landet.[1] En stor del af destilleriets produktion blev anvendt i virksomhedens whiskyblandinger, Dunville's VR og Dunville's Three Crowns.
Selvom forbudstiden – ligesom for andre irske destillerier – medførte, at Dunville mistede adgang til det vigtige amerikanske marked, afsluttede virksomheden 1920’erne i god økonomisk tilstand. Da den sidste arving og formand for Dunville, Robert Lambart Dunville, døde i 1931, begyndte virksomheden dog at vakle, og efter at være overladt til sine direktører blev Dunville & Co. likvideret i 1936.[2] Likvidationen var dog ikke påtvunget virksomheden, da Dunville faktisk stadig var profitabel ved lukningen, hvilket var enestående blandt de irske destillerier, der lukkede i 1900-tallet.[1]
Dunville's Whiskey

Dunville's Whisky var hovedbrandet for Dunville & Co. og blev anvendt i reklamer, på pubvinduer og spejle samt på whisky-dispensere, vandkander, bakker, tændstiksstrygere, askebægre og spillekort.[3] Selvom Dunville & Co. blev etableret og havde base i Irland før delingen af Irland i 1921, og irsk whiskey normalt staves med et “e” i “whiskey”,[4] blev Dunville's Whisky altid stavet uden “e”.[3]
Produkter
Genoplivning
I 2013, næsten 80 år efter at den sidste Dunville's blev destilleret, genoplivede Echlinville Distillery Dunville's-brandet og begyndte destillation på deres anlæg på Ardshalvøen.[5] Tidligere havde de købt spiritus fra andre destillatører og lagret det selv. Dunville's VR Old Irish Whiskey og Dunville's Three Crowns Irish Whiskey fra Echlinville Distillery kom på markedet i 2016.[6]
Formænd
- John Dumville (Dunville), grundlægger (1801–1851)
- William Dunville (1851–1874)
- Robert Grimshaw Dunville (1874–1910)
- John Dunville Dunville (1910–1929)
- Robert Lambart Dunville (1929–1931)
- Bestyrelsen[2]
John Spencer Dunville
John Spencer Dunville VC var den anden søn af den fjerde formand, John Dunville Dunville (1866–1929). John Spencer Dunville blev såret i kamp nær Épehy i det nordlige Frankrig den 25. juni 1917 under første verdenskrig og døde af sine sår dagen efter, den 26. juni 1917. Han blev posthumt tildelt Victoria Cross for sine handlinger.[7]
The Distillery Football Club
The Distillery Football Club blev stiftet i 1880. Direktørerne i Dunville & Co. støttede fodboldklubben og opfyldte en affaldsdam bag destilleriet for at skabe klubbens første fodboldbane.[8]
Fodboldklubben har fortsat haft succes længe efter destilleriets lukning. I 1999 ændrede den navn til Lisburn Distillery efter placeringen af dens nuværende hjemmebane i Nordirland. Klubben er kærligt kendt som “The Whites” og tilbyder fodbold for alle aldre fra 8 år og op til seniorniveau.[9]
Den nuværende trøjesponsor er Echlinville Distillery, som har genoptaget produktionen af Dunville's Whiskey. Dermed er fodboldklubben igen forbundet med Dunville-navnet.[6]
Referencer
- ^ a b c Townsend, Brian (1997-1999). The Lost Distilleries of Ireland. Glasgow: Neil Wilson. ISBN 1-897784-87-2.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) - ^ a b Miles Holroyd. "The Dunville Family of Northern Ireland and Dunville's Whisky".
- ^ a b MH. "Dunville's Whisky Collectables".
- ^ Oxford English Dictionary, Second Edition: "In modern trade usage, Scotch whisky and Irish whiskey are thus distinguished in spelling; whisky is the usual spelling in Britain and whiskey that in the U.S."
- ^ Newenham, Pamela (23. januar 2014). "Irish Whiskey brand returns 80 years after Prohibition". The Irish Times. Hentet 23. januar 2014.
- ^ a b "The Echlinville Distillery".
- ^ MH. "John Spencer Dunville VC (1896-1917)".
- ^ MH. "The Dunville Family of Northern Ireland and Dunville's Whisky: Robert Grimshaw Dunville".
- ^ "Lisburn Distillery Football Club".
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









