Ostekniv

En ostekniv er en type køkkenkniv, der er særligt beregnet til at skære ost. Forskellige oste kræver forskellige knive, primært afhængigt af deres hårdhed. Der findes desuden en række andre køkkenredskaber, der er beregnet til at skære ost, især de hårdere typer, i skiver eller mindre stykker. Disse omfatter blandt andet en osteskærer, ostehøvl og osteske til blød ost og betegnes samlet som osteserveringsredskaber.^[1]

Knive til blød ost er udformet til at håndtere blød osts tendens til at klæbe fast. Når osten ikke klæber til knivbladet, kan ostestykkerne præsenteres mere indbydende og med skarpere former end ost, der er skåret med almindelige knive.

Osteknivenes blade er normalt fremstillet af et materiale som rustfrit stål, der modvirker, at osten klæber fast. Et andet almindeligt designelement er huller i knivbladet, som hjælper med at forhindre osten i at klæbe til det. Nogle knive til blød ost har desuden en forhøjning, der løber lodret nær knivbladets øverste kant. Den hjælper med at adskille osten, mens den skæres i skiver. Nogle osteknive har en gaffelformet spids, der bruges til servering af osteskiver.

De fleste almindelige knive har et blad, der er bredt ved skæftet og bliver smallere frem mod spidsen. En ostekniv kan derimod ligne en kødøkse, idet bladet er smallere ved skæftet og bliver bredere længere væk fra det. Nogle osteknive har vinklede skæfter, der gør det lettere at skære.

Osteskærere med en ostetråd er ligeledes fremstillet til at modvirke fastklæbning, ligesom en æggedeler.

Hårde oste kræver et robust knivblad, der ikke beskadiges af den hårde ost. Et karakteristisk eksempel er den særlige kniv til parmesan, som har et kort, tykt og kompakt blad, der minder om en østerskniv.

Et andet populært design består af et stort, lige og forskudt knivblad med håndtag i begge ender. Håndtagene kan enten være parallelle med bladet, men hævet over det, eller placeret i en vinkel på 90 grader, så der kan lægges et stort tryk på kniven.

Der anvendes forskellige redskaber, som ikke er knive, til at skære ost. Disse omfatter blandt andet en osteskærer med ostetråd, der helt forhindrer osten i at klæbe fast, og en ostehøvl, der primært anvendes til at skære tynde skiver af mellemhårde oste. Ostehøvlen bruges især i Skandinavien og Nederlandene til at skære ost til smørrebrød og sandwich. Derudover anvendes en girolle til at skære den hårde ost Tête de Moine ved at skrabe den.

En ostehøvl bruges normalt til at skære halvhårde og hårde oste såsom edamer. Den skærer tynde og ensartede skiver. Der findes forskellige typer ostehøvle, som er beregnet til oste med forskellig hårdhed.

Den moderne ostehøvl, på norsk kaldet en ostehøvel, blev opfundet af Thor Bjørklund i Norge i 1925.^[2] Masseproduktionen af ostehøvlen begyndte i 1927 i Lillehammer i Norge. I sit hjemland bruges den især til myseost. Bjørklund forsøgte også at fremstille en smørhøvl, på norsk smørehøvel, efter det samme grundlæggende design, men idéen blev opgivet efter den første prototype. Udformningen var baseret på snedkerhøvlen. Denne type ostehøvl er meget udbredt i de nordiske lande samt i Nederlandene, Belgien, Tyskland og Brasilien.^[3][4][5]_

Osteskærere er beregnet til at skære bløde og klæbrige oste med et højt indhold af vand og fedt og har derfor ikke et stort knivblad med en skarp æg; sammenlign med en ostekniv med huller i bladet. Skæreelementet i en osteskærer består typisk af en tynd tråd af rustfrit stål eller aluminium, en såkaldt ostetråd, der er spændt ud over en støttende ramme. Den tynde tråd skærer gennem en osteblok ved hjælp af håndkraft.^[6]

Den oprindelige Prodyne Gourmet Cheese Slicer bestod af et træbræt med en udskåret rille og et hul, som den ene ende af en U-formet skærearm af stål var ført igennem. I det patenterede design er en tråd af rustfrit stål spændt ud mellem skærearmens to ender. Tråden føres ned i rillen og skærer gennem osten. Tråden har en løkke i hver ende. Den ene løkke sidder omkring stålskærearmen i rillen, mens den anden er ført omkring en metalstift gennem et plasthåndtag i skærearmens anden ende. Plasthåndtaget drejes opad for at stramme tråden og er fastgjort til skærearmen med en skrue.

Osteskæreren med skærebræt er siden blevet videreudviklet med skærebrætter af marmor, rustfrit stål og plast. Der er desuden blevet udviklet flere andre typer håndtag og trådholdere til fastholdelse af skæretrådene på osteskærere med skærebræt. Mange af disse tråde har løkker i enderne ligesom Prodyne-modellerne, mens andre har små ringe eller knuder, der passer ind i en rille i håndtaget og skærearmen.

En girolle er et redskab, der bruges til at skrabe den schweiziske ost Tête de Moine til rosetter, som minder om kantareller. Kantarellen kaldes også girolle på fransk, hvilket har givet redskabet dets navn. Osten blev traditionelt skrabet med en kniv. En girolle blev opfundet i 1982 af Nicolas Crevoisier fra Jurabjergene og fremstilles af virksomheden Métafil-laGirolle.^[7]

Ostehøvlen med skærebræt er en stationær variant af en snedkerhøvl, der minder meget om et mandolinjern. Den bruges til at skære ekstra hård Berner Alpkäse, som har lagret i mindst to år, og som også kaldes Hobelkäse (høvleost).

En osteske bruges til blødere oste og oste, der let smuldrer. Den har et kort, buet blad med et langt håndtag, hvilket får den til at ligne en lille planteske, der er 15-20 cm lang.

Den bruges især på en måde, der minder om både en spade og en ske. Først bruges den til at grave ned i den kraftigt årede midterste del af en mellemhård, men smuldrende Stilton-ost i form af en lille cylinder eller et ostehjul. Derefter bruges den som en ske til at tage de smuldrede stykker op. Traditionelt overhældes stykkerne med en smule portvin eller en tilsvarende sød hedvin.

Osteskeen kan om nødvendigt også bruges til at tage gouda eller edamer ud af deres voksskorper. Ældre udgaver kan have en indbygget skraber, som skubber osten af skeen, på samme måde som på en isske.^[1]