Kødøkse

En kødøkse (engelsk cleaver) er en stor kniv, der varierer i form, men som normalt minder om en rektangulærbladet tomahawk. Den bruges hovedsageligt som en køkkenkniv eller slagterkniv og er primært beregnet til at dele store stykker af bløde knogler og hugge gennem tykke stykker kød. Knivens brede side kan også bruges til at knuse ingredienser under madlavning (såsom hvidløg) og kan desuden anvendes til at samle hakkede ingredienser op.
Redskaber beskrevet som "kløvere" eller "hakker" har været i brug siden Acheuléen-perioden (jægerstenalder).[1]
Design
I modsætning til andre køkkenknive har kødøksen en særligt sej æg, der er beregnet til at modstå gentagne slag direkte ned i tykt kød, tæt brusk, knogler og skærebrættet nedenunder. Denne robusthed opnås ved at bruge et blødere og mere sejt stål samt et tykkere blad, fordi et hårdere stål eller et tyndere blad kan revne eller bøje under hårdt brug.
Ved brug svinges den som en kødhammer – knivens design er afhængigt af ren momentum for at skære effektivt; den hugger lige igennem i stedet for at skære med en savende bevægelse. En del af momentummet kommer fra, hvor hårdt brugeren svinger kødøksen, og en anden del fra, hvor tung den er. Derfor behøver æggen på en kødøkse ikke at være særligt skarp – faktisk er en barberbladsskarp æg uønsket på en kødøkse. Slibevinklen for en kødøkse, omkring 25°, er betydeligt sløvere end på andre køkkenknive.[2]
Det seje metal og det tykke blad gør også kødøksen velegnet til at knuse med siden af bladet, hvorimod nogle hårde, tynde skæreknive kan revne under gentagen belastning.
Nogle kødøkser har et lille hul øverst i det forreste hjørne til ophængning på en væg. En slagter lægger dem normalt ikke fladt ned, da æggen kan blive sløv eller beskadiget.[3]
Brug

Kødøkser bruges primært til at skære gennem tynde eller bløde knogler og sener. På en kylling kan den eksempelvis bruges til at hugge gennem fuglens tynde knogler eller til at adskille ribben. Kødøkser kan også bruges til tilberedning af hårde grøntsager og andre fødevarer, såsom græskar, hvor et tyndt skæreblad risikerer at splintres.
Kødøkser bruges ikke til at skære gennem massive, tykke og hårde knogler – i stedet anvendes en knoglesav, enten manuel eller motoriseret.
Referencer
- ^ de la Torre, Ignacio (2016-07-05). "The origins of the Acheulean: past and present perspectives on a major transition in human evolution". Philosophical Transactions of the Royal Society B: Biological Sciences. 371 (1698). doi:10.1098/rstb.2015.0245. ISSN 0962-8436. PMC 4920301. PMID 27298475.
- ^ Østasiatiske køkkenknive har en slibevinkel på 15–18°, mens de fleste vestlige køkkenknive har 20–22°
- ^ CooksInfo. "Cleaver". CooksInfo (amerikansk engelsk). Hentet 2020-12-09.
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









